Ole Jørgensen har siden barn altid været aktiv indenfor
sang og korarbejde. Allerede som 7-årig havde han i flere
sammenhænge sunget flere soloer til glæde for mange. Avisen skrev
allerede dengang »7-årig gjorde lykke« og det fortsatte. Ole var
med i »familiekoret - Hjejlerne« og det blev til flere jobs som
tiden gik.
Som 14-årig startede Ole sit første børnekor, og det er senere
blevet til mange kor som tiden er gået.
Efter endt uddannelse som boghandlerassistent tog Ole til USA for
at være sanger i »The Continentals« og der gik det for alvor fremad
for ham. Han blev nærmest »opdaget« og det blev til flere besøg i
det amerikanske og endte dog også med solistkontrakt og senere som
instruktør og korleder i international sammenhæng. Ligeledes blev
det til uddannelse indenfor performance og solosang på Denver
University, USA.
Efter ca. 10 turneer rundt i verden (Østeuropa, USA, Skandinavien,
Fiji, New Zealand, Australien, Canada, Alaska, Holland og England)
vendte Ole hjem for at få en mere »rolig« tilværelse.
Der gik dog ikke lang tid for hans startede diverse kor op - og det
er blevet til adsillige kor, som tiden er skredet frem.
P.t. er han leder og solist for Gospel D'Light, som er et
professionelt Gospelkor - et aktivt kor der optræder landet over i
forskellige sammenhænge. www.gospeldlight.dk
Senere er Ole begyndt at dyrke det solistiske igen, og
anmeldelserne er meget positive overfor den klare tenor, der
stilmæssigt byder på lidt af hvert. Han har modtaget undervisning
ved den verdenskendte sangpædagog, Ian Adam, London, og Bente
Zaber, København. Det er blevet til samarbejde med flere store
kunstnere såsom Monique, Jesper Lundgaard, Trine Gadeberg, Lene
Siel, Etta Cameron m.fl.
Ligeledes er det blevet til et par hovedroller i
musicalproduktioner såsom Chess, Askepop, Rent og hovedrollen i
Danmarkspremieren på The Scarlett Pimpernel. Også her er
anmeldelserne meget positive og begejstrede for Oles indsats.
Udover solosang og workshops kan Ole tilbyde et foredrag der gennem
fortælling og sang gennemgår udvikling fra Spirituals til Gospel.
Et foredrag der byder på solosang, bevægelse og publikums
deltagelse. Igen har han mødt positiv modtagelse og
anmeldelse.
I de sidste par år har det givet samarbejde med flere
bookingfirmaer som bl.a. CSB-booking og senest Musikevent, Odense
(se links og booking).
Han elsker musik og bruger hele sit liv på det - og som han selv
siger: »Man bliver aldrig færdig med det - der er altid nyt at lære
og altid nye udfordringer, der skal prøves af«. Den personlige
erfaring har vist Ole, at man både som solist og i korsammenhænge
skal finde ind til hjertet af musikken og levere et budskab. Som
Edvard Grieg skrev: »Man skal først blive menneske. Alt kunst
udspringer af et sandt menneske«.