Gospel D'Light


Gospel D'Light består af 30 af landets bedste gospel sangere, håndplukket til netop dette kor, som blev oprettet i 2006.

Gospel D'Light giver adskillige koncerter landet over. 

Koret har også ved flere lejligheder medvirket som backing for Die Herren (U2)
Her er en af koncerterne blevet sendt flere gange i TV.

Alle steder samler det fulde huse og der er god respons, hvor koret kommer frem.

Koret modtager ofte ros for dets engagement, energi og tilstedeværelse.
Koret har lagt vægt på både at kunne levere en stor pompøs - nærmest symfonisk lyd, og det at dyrke det stille, delikate og forfinede, når den enkle ballade skal gå lige i hjertet

Koret ledes af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen. Med sin entusiasme og indlevelse spreder han, sammen med koret, en glæde og varme, man kan leve længe på.

Der var store ambitioner da koret startede, og det må siges det er lykkedes at skabe et koncertkor - i professionel klasse.

Koret arbejder konstant med at dygtiggøre sig, såvel musikalsk, samt med det at nå "ud over scenekanten"
Der arbejdes meget med trivsel i koret, for kun der, opnås det bedste resultat.

Repertoiret spænder fra klassiske smukke salmer, til nye sange i spændende arrangementer mange skrevet specielt til Gospel D'Light. Udover traditionel gospel bevæger musikken sig også ind i stilarter som musical og det mere "funky", selvfølgelig med gospelmusikkens glæde og energi.

Gospel D'Light har flere udgivelser bag sig; Nothing is Impossible, Christmas og har også medvirket på flere af Ole Jørgensens udgivelser.

Gospel D'Light har en størrelse, som giver et brag af en koncert, og som passer ind i de fleste sammenhænge, om det er kirkekoncerter, musikhuse, firma-arrangementer, mm.

Gospel D'Light kan give små intime koncerter udelukkende med pianist, eller kan bruges ved større arrangementer med band, bestående af pianist, bassist og trommer.

Man kan glæde sig til en glad og medrivende koncert.

Gospel D'light

Sagt om Gospel D'light

Gospel D'Light er koret, hvor sangglæde og professionalisme går hånd i hånd. Koncerten i Bakkehuset var kræs for øregangen: Sangerne sprudlede og leverede hele korpakken til UG. Bente Busk - Leder af Bakkehuset, Ikast
En hel fantastisk Gospelaften - den koncert Ole Jørgensen og Gospel D'light leverede var meget følelsesladet og har aldrig været bedre og er vel noget af det smukkeste vi har oplevet. Salen (300) var med hele vejen. De gyngede og der var en fantastisk stemning. Den bedste aften vi nogensinde har haft. Inger-Lise Elming - Unicef
Gospel D'Light og Ole Jørgensen optrådte sammen med Etta Cameron i et brag af en velgørenhedskoncert til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Bedre end Gospel D'Light kan det vist ikke bliver, når man siger "hvid gospel".
Hver for sig var de stjerner med stor og bred X-Faktor - sammen blev det til XXXXXXX
Erik Martinussen - PR - Sekretær Kræftens Bekæmpelse
Der hersker ingen tvivl om at Gospel D'light leverede varen! Koret præsterede en medrivende koncert på meget højt plan. Engagementet var stort, ligeledes formåede koret at udvise en enorm indlevelse og udstråling gennem hele koncerten. Sjældent har jeg som koncertarrangør oplevet en så storslået oplevelse, at jeg, for en stund, glemte alt om tid og sted. Charlotte Møller Nielsen, Sunds Kirke
Ole Jørgensen på Spotify
Ole Jørgensen på Apple Music
Ole Jørgensen på Google Play
Ole Jørgensen på Tidal
SKJUL